Kirke- og kulturmedarbejder Kasper Aare Naicker fra Folkekirken Vesterbro har med midler fra Folkekirkens Udviklingsfond skrevet en e-håndbog om kommunikation målrettet Folkekirkens ansatte. Den hedder “Bryd den digitale lydmur” og den er tilgængelig til gratis download via dette link: Håndbog om kommunikation i Folkekirken
Bogen omhandler bl.a. følgende områder: medielandskabet og opmærksomhedsøkonomiens betingelser, projektledelse og konceptudvikling, gribende fortællinger, målgruppeforståelse, danskernes medievaner, platformes styrker og svagheder, SEO-optimering, hvordan man får mest ud af annoncekroner ved lancering via Facebook, GoogleAds, Youtube, Instagram, samt inddragelse af Influencers.