Jens Christian Grøndal fortæller om sit forhold til kristendommen fra han som stort barn valgte at gå til gudstjeneste til mange år med afstand og passivitet i forholdet til kirken. Og så hans oplevelse med at følge sin datter til gudstjenester i forbindelse med hendes konfirmationsforberedelse og de samtaler de har haft om kristendom.
Han har for første gang læst i Bibelen og er blevet slået af, hvor livagtigt der fortælles om f.eks. kvinderne ved graven efter Jesu opstandelse. Han er blevet ramt af fortællingernes enkelhed og at de er så konkrete. Han kalder kristendommen for et fællesskab uden grænser og har taget kristendommen til sig.
Lotte Heise har stadig sin barnetro, men det er en tro i bevægelse som ikke kan puttes i nogen kasse. Det er en tro på, at der er mere mellem himmel og jord blandet med overtro.
Hun fortæller hvordan det guddommelige rører hende gennem ord og musik, hun fortæller om sit forhold til salmerne – ”måske verdens flotteste samling” – hun skriver om næstekærlighed og medmenneskelighed, om tryghed trøst og tro og om sit forhold til ritualer. Bogen er samtidig fyldt med nedslag i hendes liv og med fortællinger om og indsigt i det hun brænder for og beskæftiger sig med. ”Tro er dejligt men religion kan være en helt anden snak” skriver hun et sted i bogen som forklaring på sin modvilje mod at putte andre mennesker i ”kasser”.
De to bøger er en del af serien “Kristendommen ifølge” og er udgivet af Eksistensen.
