Stort set alle stillinger i Folkekirken skal slås op. Læs mere i “Opslag af stillinger” på www.kirkeadministration.dk

Derudover anbefaler vi, at slå stillingen op på vores hjemmeside. Det koster 2.400 kr. Stillingsopslaget sendes til faglig sekretær Kirsten Vad Knudsen på adressen kk@kirkekultur.nu. Stillingsopslaget lægges på hjemmesiden indenfor 24 timer. Der linkes altid til stillingsopslag i den månedlige nyhedsmail.

Der er ting, der SKAL med i et stillingsopslag, og der er ting, der KAN tages med. Her er listen over det, der skal med; det er overenskomstbrud at lade være!

  1. Stillingsbetegnelse. Reglerne fremgår af Kirkeministeriets cirkulære nr. 9812 af 28. oktober 2014 om opslag af stillinger som kirkefunktionær i folkekirken
  2. Ansættelsesmyndighed
  3. Arbejds- og / eller tjenestesteder
  4. Ansættelsesvilkår, henvisning til CO 10-fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer og protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere
  5. Angivelse af lønintervallet for løngruppe 1 og 2 og evt. udspil til løn. For en kirke- og kulturmedarbejder udgør intervallet 262.132-347.325 kr., hvis kompetencekravet IKKE opfyldes, og 275.239-393.198 kr., hvis det gør. (Beløbene er pr. 31.03.2012). Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
  6. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og i hele timer
  7. Særlige uddannelseskrav: Oplysning om Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer
  8. Eventuel rådighedsforpligtelse og rådighedstillæg
  9. Eventuel geografisk fleksibilitet og faglig fleksibilitet