Bønnens vej er et bud på at fortælle om bønnens væsen, hvorfor beder vi og gavner det noget?
Niels Nymann Eriksen har inddelt bogen i fire kapitler: i det første ”Spontan bøn” taler han om de bønner, som bedes når man er i fare, er syg. Er bange for at dø eller for at andre dør. Bøn kan kaldes en samtale med Gud eller selvfordybelse ifølge den tyske teolog og religionshistoriker Friedrich Heiler. Nymann Eriksen bruger et par afsnit på bøn som magi, terapi eller noget tredje.
Andet kapitel i bogen handler om ”Kristen bøn” og Gud som far, der er afsnit om bøn som performance eller præstation og om ord og stilhed.
Tredje kapitel giver en introduktion til ”At lære at bede”, og det sidste kapitel er kaldt ”Ord til bøn”, her der eksempler på forskellige slags bøn.
En fin beskrivelse og vejledning til at forstå og forklare bøn.
Udgivet af Bibelselskabets forlag