Leif Andersen har skrevet en ny bog om tvivl, Den tredje tvivl med undertitlen Hvordan troen bliver til, og hvorfor det giver mening at holde fast i den.
Den tredje tvivl forudsætter to andre: den første tvivl er den præmoderne, anfægtelsen – man tvivlede ikke på Guds eksistens men på sin egen tro, var den god nok? Den anden tvivl, den moderne, er religionskritikken – findes Gud, hvilken tolkning er sand, hvorfor findes der lidelse og ondskab, når Gud er god og almægtig. Her opstod modsætningen, ateisme. Den tredje tvivl er den senmoderne, her stiller mennesket spørgsmål ved grundsynet og sandheden, hvor har jeg min viden om kristendommen fra, og er det den eneste rigtige fortolkning? Derved bliver uvished og tvivl styrket, erkendelsen er subjektiv.
Leif Andersen har skrevet bogen som et essay og inddrager kunst, romaner, tegneserier og digt, en meget læseværdig bog.
Udgivet af Bibelselskabet