Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Det utrolige

Iben Krogsdal, som mange af os kender som en fabelagtig salmedigter, har skrevet om sit forhold til kristendommen i bogen Det utrolige i serien Kristendommen ifølge… Her fortæller hun om sin barndom og opvækst som et alvorligt, tænksomt og følsomt barn, der altid har haft en urtro, som hun kalder det. Hun mødte kristendommen gennem salmebogens poesi og teologi og begyndte allerede som barn at skrive salmer, der blev gemt i bunden af skabet.

Iben Krogsdal kom ind på kunstakademiet og læste samtidig religionsvidenskab, hun malede og skrev salmer, digte og noveller, og blev i mellemtiden også gift og fik børn. Hun var meget optaget af sproget og den virkelighed, der kan skabes med ord. Hun har nyfortolket gamle salmer af Luther, Kingo og Grundtvig og har skrevet mange salmer, hvoraf flere er optaget i 100 salmer, i Højskolesangbogen og andre sangbøger.

I bogen Det utrolige får man et indblik i hendes tanker om kristendom, gudstjeneste, salmer og tro.

Udgivet af Eksistensen

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt