Stiftsrepræsentantens opgaver
At være stiftsrepræsentant er ikke så formelt og omfattende som at være tillidsrepræsentant. Det skal man vælges til efter helt bestemte regler, og valget skal godkendes af stiftsøvrigheden. Men opgaven er nok så vigtig, og varetages den med omhu, kan det få afgørende betydning for kirke- og kulturmedarbejdere i stiftet.
Hvordan bliver man stiftsrepræsentant?
Det bliver man, når der mangler en ny, og man melder sig; så enkelt er det! Man siger selv fra, når man har andre opgaver, der trækker. En del stiftsrepræsentanter foretrækker at være flere om opgaven/evt. inddele stiftet i områder. Det er der intet til hinder for. Skal man være medlem af Kirkekultur.nu for at være stiftsrepræsentant? Ja, det ser vi da gerne! Er det ikke underligt at arbejde for at udbrede kendskabet til en fagforening, man ikke selv er en del af?
Hvad laver en stiftsrepræsentant?
Der er 5 opgaver, som vi håber, stiftsrepræsentanten hjælper med:
1) At få nye kirke- og kulturmedarbejdere til at falde til
Der er stor udskiftning på vores felt. Endvidere er der i reglen kun een kirke- og kulturmedarbejder ansat på en i forvejen lille arbejdsplads, der ledes af frivillige. Alle muligheder er altså til stede for, at det kan være svært at finde sig til rette! Stiftsrepræsentantens opgave er at byde den nye kirke- og kulturmedarbejder velkommen med et besøg, en mail eller en telefonopringning. Fortæl om Kirkekultur.nu, og at der er andre kirke- og kulturmedarbejdere “lige om hjørnet”. Det kan også være helt oplagt at fortælle om aftalte møder eller relevante kurser.
2) Kontakt med Sekretariatet
Men man ved jo ikke altid, der er ansat en ny kirke- og kulturmedarbej-der måske 100 km. fra, hvor man selv bor! Nej, men i mange tilfælde gør Sekretariatet det og giver beskeden videre til stiftsrepræsentanten. Omvendt hører Sekretariatet gerne fra stiftsrepræsentanten, hvis man lokalt hører om en kirke- og kulturmedarbejder, der er kommet til, går af eller er blevet syg.
2b) Registrering
Det er menighedsrådets opgave at orientere Kirkekultur.nu, når der er ansat en kirke- og kulturmedarbejder. Det sker bare ikke ret tit! Derfor må vi hjælpe hinanden og indsamle de oplysninger, vi kan om nye kirke- og kulturmedarbejdere og deres data – f.eks. adresser og lønforhold. Det gælder også, hvis der er ændringer for de kirke- og kulturmedarbejder, der har været der i længere tid – f.eks. flere arbejdstimer om ugen eller orlov.
Det er ikke fordi, Kirkekultur.nu er voldsom nysgerrig! Men hvordan kan vi eksempelvis forhandle løn med Kirkeministeriet, hvis vi ikke ved, hvor mange der er ansat, og hvad de får i løn?
3) Samarbejde med tillidsrepræsentanten
Stiftsrepræsentanten er ikke tillidsrepræsentant, men et tæt samarbejde må tilstræbes. Det kan f.eks. være, at man ringer sammen hver 3. må-ned for at høre, hvad man ved af nyt. Ofte vil stiftsrepræsentanten være den, der først hører om f.eks. sygdom og kan orientere kirke- og kul-turmedarbejderen om, at der mulighed for at søge hjælp og vejledning ved tillidsrepræsentanten. Det er også stiftsrepræsentanten, der forestår valget af tillidsrepræsentanterne – om efteråret i alle lige år.
4) Kollegiale møder
Det er vidt forskelligt fra stift til stift, hvor tit kirke- og kulturmedarbej-derne mødes. Det ville være godt, hvis stiftsrepræsentanten tager initia-tiv til, at man mødes – evt. i mindre, lokale grupper.
5) Kontakt med bestyrelsen
En sjælden gang henvender bestyrelsen sig direkte til stiftsrepræsentanten. Måske man mangler en kirke- og kulturmedarbejder til et udvalg og vil høre, om x Stift har et forslag.
Hvad får man ud af at være stiftsrepræsentant?
• Man får ingen løn; men man har heller ingen udgifter!
• Man får mere og hurtigere information om ens egen fagforening
• Man får en faglig dag sammen med andre stiftsrepræsentanter hvert år
• Man får træning i at planlægge og koordinere. Den erfaring kan bruges
mange andre steder i ens tilværelse
• Man får glæden ved at gøre en forskel for ens kolleger.
