Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Jeg lever ikke mere selv

Den norske forfatter Kristine Hovda har skrevet en bog om at vokse op i et frikirkeligt ungdomsmiljø og hvad det gør ved hovedpersonen i bogen, som er Kristine Hovda selv. Hun beskriver sig selv som meget fundamentalistisk i sin kristendom, så meget at hun forarges over, at forældrene ser fjernsyn i stedet for at læse i Bibelen. Hun føler også at Gud vil have hende til at fortælle andre i toget, at Gud elsker dem. Efter et forhold til en fraskilt mand mister hun kontakten til både ham og Gud.

Forfatteren når frem til at hun måske hele livet har tvivlet på den kristne fortælling, som hun fik med i sin opvækst, hvor moral og at gøre det rigtige for at få sin løn i himmelen var det vigtigste.

Bogen er en fin beskrivelse af, hvordan det er at vokse op med en tro, der næsten udsletter personen selv, og om hvordan hun som voksen lærer at være til stede i nuet.

Udgivet af Eksistensen

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt