Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Kristendommen ifølge…

I sin bog Tro for tvivlere stiller Esben Kjær spørgsmålet: Kan man styrke sin tro? Og hvordan?

Når mennesker møder modgang og sorg finder de ofte ud af, at selv om de har en tro kan den ikke bære dem igennem det svære, de møder. Esben Kjær kalder troen ”en livslang dialog”, man bliver aldrig færdig med troen, den bliver aldrig noget konkret. Troen findes ikke i hjernen men i hjertet.

Esben Kjær tager udgangspunkt i, at han har mistet sin 7-årige søn, det har udfordret hans tro. Han prøvede – forgæves – at kæmpe mod sønnens sygdom og død, han troede at han med magt kunne gøre noget, men lærte på den værst tænkelige måde, at mennesker ingen magt har over sygdom og død. Han – og vi andre – har brug for en tro, der støtter og bærer og en Gud, der har taget ansvaret og som har magten.

I et afsnit taler han om folkekirken og gudstjenesten, han stiller spørgsmålet: ”Er vi gode nok til at forklare moderne mennesker, hvad kristendommens budskaber kan gøre for dem?” Det spørgsmål kan man så tænke over som ansat i folkekirken.

Bogen er udgivet af Eksistensen i serien Kristendommen ifølge…”

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt