Menneske først
I bogen Menneske først fortæller Erik Lindsø om sit forhold til kristendommen gennem livet.
Da han var barn tog han afstand fra forældrenes strenge Indre Missionske holdninger med en moraliserende Gud, og han betegner Indre Mission dengang som ”et tillukket kristent fællesskab”, hvor medlemmerne vogtede på hinanden. Han fik at vide at Gud ser alt, derfor brugte han en paraply, når han foretog sig noget forkert for at undgå at blive set. Som 14 årig kommer han på efterskole og møder her en anden mere frisindet kristendom.
Efter en lærereksamen tager han til Indien på hippieruten, efter den tur på halvandet år vender han hjem og finder styrke i troen. Han får kendskab til Grundtvig og bliver højskolelærer og senere forstander. Selvom han er optaget af grundtvigianismen kan han også se, at der mangler et socialt engagement, en omsorg for næsten, som findes i det missionske miljø, som han voksede op i. Kristendommen har ét bud – det dobbelte kærlighedsbud, og samtidig ved vi at vi er elskede af Gud.
Udgivet af Eksistensen i serien ”Kristendommen ifølge…”
