Jacob Birkler har skrevet den tredje og afsluttende bog i serien Livets alfabet. Som titlen antyder er bogen skrevet ud fra alfabetet, den består af aforismer – korte filosofiske ytringer – hvor emnet i hver af aforismerne begynder med bogstavet for det pågældende afsnit. Jacob Birkler kalder aforismen for ”litteraturens mindste håndbagage”. Her er mange fine aforismer, der overrasker og sætter tanker i gang hos læseren.
Aforismerne handler om store spørgsmål og livets mening og gennemgår mange ord, f.eks. kan man under bogstavet K læse om emner fra kærlighed til katastrofe, de udfordrer den måde, vi handler og tænker på.
Udgivet af Eksistensen