PFA’s kunder kan igen glæde sig over attraktive afkast i toppen af pensionsmarkedet, og indbetalingerne voksede markant til over 61 mia. kr. for første gang i PFA’s historie. Også PFA’s resultat, som bliver delt med kunderne, er kraftigt forbedret, og forsikringsforretningen er fortsat i fremgang og følger planen for at være i balance i 2025.
Du kan herunder få overblik over nøgleresultater -og indsatser fra 2024, hvor PFA blandt andet har:
- Leveret attraktive afkast til en typisk kunde i PFA’s anbefalede investeringsprofil C på 13,3 pct. i PFA Plus og 14,2 pct. i PFA Klima Plus (15 år til pension, inklusive KundeKapital).
- Afsat 2,1 mia. kr. til overskudsdeling med kunderne i foråret 2025, svarende til en forrentning af Individuel KundeKapital på 10 pct.
- Lanceret nye online sundhedsløsninger, så jeres medarbejdere udover læge kan gå til fysioterapeut, familierådgiver, coach og psykolog hjemmefra.
- Hjulpet rekordmange kunder og deres pårørende med hjælp til behandling og forebyggelse og herunder haft mere end 320.000 samtaler med fokus på sundhed og trivsel.
- Udviklet tre nye investeringsprofiler, som lanceres i april 2025. Profilerne forventes over et langt opsparingsforløb at øge kundernes langsigtede afkast med op til 10 pct.til gavn for deres økonomiske tryghed i pensionstilværelsen.
- Opnået massiv kundevækst med en nettotilgang på 1.208 virksomheds- og organisationskunder og 18.000 nye pensionskunder.
- Styrket kundetilfredsheden, så PFA nu ligger nr. 1 i både Aalunds undersøgelse blandt virksomhedskunder og i EPSI’s måling blandt danske pensionskunder. Derudover har PFA opnået pensionssektorens bedste image ifølge Berlingskes Guldimage-måling.
- Skabt et resultat før skat og overskudsdeling med kunderne på 2.471 mio. kr. mod 1.620 mio. kr. i 2023.
Læs årsregnskabet og pressemeddelelsen på pfa.dk, hvor vores adm. direktør, Ole Krogh Petersen, også sætter ord på årets resultater.